top of page

 Jeg har siden jeg var barn følt en længsel efter noget ukendt og drømmende og fandt fra en tidlig alder ud af, at når jeg brugte mit hoved og mine hænder samtidigt, kunne jeg skabe historier og udtrykke nogle af alle de spørgsmål og drømme, som optog mig.

Jeg arbejder i et figurativt og narrativt univers, Illustrerer og fortæller historier om at være menneske, bygger bro mellem virkeligheden og min fantasi. Jeg er optaget af spørgsmål om identitet, kultur og de nære relationer.

Mine figurer befinder sig ofte i en drømmelignende tilstand, mest tilstede i deres eget univers, de er spor af den ydre verden og min egen indre dialog. I en eventyrlige tilstand prøver de altid at forblive i barndommen eller at løsrive sig fra virkeligheden…

 

De seneste par år er mine portrætfortællinger begyndt at fylde mere i mit arbejde. Midt i denne nye afstand til hinanden som Covid-19 medførte, fik de nære relationer ny betydning. Jeg blev optaget af alle de fotos, som vi i dag har liggende på vores telefoner - de er som en dagbog over gode minder fra vores liv.  Disse fotos er min inspiration, de handler alle om nære relatoner og troen på det gode, det er historier om kærlighed...

"Christina Elvira Godsk maler denne psykiske- som fysiske tilstand på en ganske let, ubesværet og visuel stærk måde.  Kvaliteten er netop, at den kunstneriske udførelse fremstår enkelt, grafisk, æstetisk med stor dekorativ værdi.  Billedsproget er særegen. Christina Elvira Godsk er menneske kender. Kender sig selv på godt og ondt. Observationer og oplevelser gjort med stor indlevelse. Så meget nerve i billederne, og det på sådan en tvetydig måde. På en og samme tid kan de fremstå introvert, blufærdige, det stille dybe vand og så pludselig, pågående opmærksomheds krævende, med så meget på hjerte. Billedet taler først, når der er øjenkontakt.  Den nære relation og dialog er eksistentielt. At blive set og lyttet til i det virkelige liv. Opnå frihed gennem tanker og ord.   

                                                                                                            Poul Brasch, skribent for kunst Avisen 

 

Læs mere her >> 

Danmarks bedste portrætmaler 2019

Tøj brandet  MUNTHE, ART MONDAY stories 

Kunstnerisk portræt  af  Art-blogger, Connie Boe Boss

 Opslagsværket 101 Kunstner 2017

Kontakt 

elviragodsk@hotmail.com

Filmstationen 6, 3500 Værløse 

tlf: +4522864001

CVR: 25776542

bottom of page