​CHRISTINA ELVIRA GODSK
At balancere mellem poler…
​
Tekst By: Connie Boe Boss
For nylig besøgte jeg kunstneren Christina Elvira Godsk i hendes hjem i Ballerup, hvor hun også arbejder. Jeg har fulgt hende i nogle år og været fascineret af hendes særegne udtryk, og idéerne bag det.
Men at interviewe Christina er noget af en opgave! Hun har en enorm energi i sit væsen, associationerne ryger i alle retninger, fortællingen stopper og begynder hele tiden, fordi noget andet kommer ind i hendes tanker. Det bliver derfor min lod at holde en vis struktur i samtalen – nu må vi se om det lykkes. Og hvis ikke er det et godt billede af hvordan det er at tale med Christina, når det går over stok og sten i 3,5 timer.
Livshistorie:
At finde sin identitet har altid været et tema i Christina Elvira Godsk´s liv. Hun har ”rodet en del rundt” i sit liv og søgt et personligt ståsted efter hun gik ud af 10. klasse. Efter et højskoleophold blev hun, mest på forældrenes foranledning, social og sundhedshjælper, men blev hurtigt træt af det og søgte derfor ind på teknisk skole, hvor hun malede i et år hos en lærer, der åbnede hendes øjne for kunsten og gav hende oplevelsen af at blive set og forstået.
Herefter prøvede hun at blive formgivningslærer i Nykøbing Falster, hvilket ikke lige var hende, og endte i et lidt kaotisk forløb og så måtte hun igen finde på noget andet. Derfor tog hun i kibbutz i Israel, hvor hun mødte sin nuværende mand og rejste rundt med ham og en ven i Europa, hvorefter de endte i Danmark. Allerede dengang var han hendes klippe og sørgede for at grounde hende og lægge planer for deres fælles liv. Med et smil siger hun, at det er han stadig: Hendes klippe!
Mens det unge par boede i København, arbejdede hun på et plejehjem og malede på B&W om aftenen. Der skete en hel masse kreativt – og hun var en del af et kunstnerisk miljø. Men så kom børnene, 3 stk. – og igen skiftede identiteten for hende. Nu var hun mor.
I 2008 gik hun i gang med pædagoguddannelsen og havde fokus på æstetiske læreprocesser og arbejdede derefter med læring via kreativt arbejde i en børnehave, og senere med teater på en skole.
Men stadig kæmpede Christina med sin identitet, efter at kunsten var lagt på hylden, og hun var mor og pædagog på fuld tid, og til sidst brændte hun ud og sagde op. Herefter har hun malet ”på fuld tid”, med fast deltidsjob på 15 timer, hvor hun laver kunstprojekter i en børnehave. Dette føles i øjeblikket som den rette løsning når kunst, økonomi og familie skal gå op i en højere enhed.
Mennesket Christina
Christina kan til tider være meget personlig i sin kunst, hun bruger sit levede liv, sine observationer af andre mennesker og sin egen smerte, følsomhed og vildskab som afsæt, ofte med en god portion humor.
Hun vil gerne forene det humoristiske med det sårbare. Som den ægte melankoliker hun er kender hun også klovnen, den, der på overfladen er i godt humør, men som har en dunkel understrøm.
Hun søger balancepunktet i midten – i mellemrummet mellem det mørke og det lyse, mellem ensomhed og fællesskab. Hvis hun ligger her i midten kan hun skabe værker, hvori begge dele indgår.
Der har altid været spændinger i hende, poler, der står og dirrer overfor hinanden. Hun har altid været den med ”det vanskelige” sind i familien. Moderen har måske været præget af en eksistentiel angst og har opdraget Christina til at få alt, hvad der flagrer under kontrol, til at leve et kernefamilie-liv med orden og ro. Men Christina har alligevel det flagrende sind, og ønsker ikke at pakke det hele ind i ordentligheden.
Disse modpoler og identitetsspørgsmål præger stadig hendes liv: Familien/forstaden og det pæne kontra vildskaben og det fanden-i-voldske. Og dermed præger det også hendes kunst.
Kunstneren Christina
Christina er ambitiøs og meget disciplineret – så der arbejdes hver dag og mange weekender med kunsten. Men hun er hård ved sig selv – og kræver hele tiden af sig selv at blive bedre. Der er hele tiden nye mål – og hun er som menneske drevet af noget, der ligger ”derude” – i fremtiden. At være tilfreds her og nu er ikke nemt for hende, tankerne kører altid og kun rideture på hestene kan grounde hende ordentligt. Hun er en utålmodig sjæl, der vil videre… ”Jeg har siden jeg var barn følt en længsel efter noget der fandtes et andet sted” skriver hun på sin hjemmeside.
Hun arbejder helst i serier, både med tryk, tegning og maleri. Og hun arbejder næsten altid videre med elementer fra tidligere serier. Og så kan hun lide at eksperimentere og lære nyt. For nylig har hun hos grafiker Gunnar Nielsen arbejdet med paptryk.
Lige nu arbejder hun på illustrationer til en børnebog om fisk og viser grafiske værker i galleri Heike Arndt i Berlin. Illustration og tegneserier har altid inspireret hende og det grafiske udtryk klæder hendes kunst.
Hun føler, at der i hendes arbejde er den del, der bare kommer ud af hendes hånd og den del, hvor hun prøver at ville noget, hun ikke har lavet før. Det kan f.eks. være materiale- og farvemæssigt – en udfordring hun sætter sig – en begrænsning.
På det sidste er hun blevet mere opmærksom på farver, og sætter f.eks. jordfarver op imod neonfarver som kontrast.
Hun har lyst til at forenkle sit udtryk, uden at gå væk fra sit farverige univers og i de fleste ting, uanset medie, kan man se at det er hende! Hun er en kunstner, der trods forskellige medier og teknikker, har et samlet udtryk. Og altid er der noget hun vil fortælle sat overfor materialet, udtrykket.
Om sit formsprog skriver hun selv: ” Mit formsprog er illustrativt, figurativt og naivt, hvor et fjernt eller drømmende udtryk ofte går igen i mine billeder. Jeg bliver draget af farver, mønstre og evnen til at forene det naive og humoristiske med det sårbare og tvetydige.”
Det menneskelige
Christina Elvira Godsk spejler sig i det menneskelige – og ønsker at vi skal se hendes kunst som portrætter af det indre, det følelsesmæssige indhold i personen. Det er psyken hun fremstiller.
Hendes figurer kan fremstå introverte og blufærdige, levende i deres egen verden, samtidig med at de tager kontakt med os. Når vi får øjenkontakt med hendes væsner, sker der noget i os, som sagtens kan være en sørgmunter genkendelse.
Life is Bitter-Sweet! Og i Christinas kunst skildres livets bagside, f.eks. i værkserien ”Indre og ydre landskaber”. Eksistentielle temaer, det moderne menneskets dobbelthed og splittelse optager hende. Og hun bekymrer sig for fremtiden – vi bevæger os væk fra os selv og hinanden og hen imod at blive robotter (i nærmest konkret forstand). De sociale medier overtager vores kommunikation og vi længes efter rejser til Mars, selv om vi aldrig når at se alt det, der er her på jorden – endsige hinanden!
Vi vil gerne have kærlighed og nærhed, men får rodet os ind i travlhed og krav, der gør at vi ikke får givet og modtaget det, vi længes efter. Al denne splittelse i os, mellem længsel og virkelighed, gør os frustrerede og kede af det.
Andre bitter-søde emner i hendes univers er kønnet og identiteten, og dét, at nogen er udenfor – ofte gengivet med noget i baggrunden og personen up-front, alene, forladt og ensom, som den, der ikke passer ind.
Christina er mere Underground end pænhed når hun tematiserer tilværelsens bagside og ikke viger tilbage for grimhedens og skørhedens æstetik. Der er altid en lille weird vibe i hendes ting. Og hvor hun er på vej hen kunstnerisk er ikke til at sige lige nu… Men hun vil gerne snart have tid til at male ”frit” og lidt stort måske, samt arbejde grafisk med tryk, uden at arbejde hen imod en bestemt udstilling.
Kunst Blogger